om os

Hvem er vi ?

Vi er en lille familie på tre med stor kærlighed til katte. Vi bor i landsbyen Karlslunde 20 min. syd for København i et stort hus med masser af have.Kattene har adgang til hele huset, til løbegård, samt indhegnet have, når vi er hjemme.
 Vi har altid haft katte, men først fra 2005 haft briter.

Vi opdrætter primært i ren blå og silvershaded/chincilla, men har også en chokolade/lilla linje på vej.

Ingen er vore katte er maskebærere. De blå katte er ikke bærere af langhårsgen. Vi tester vores andre katte for samme.

Vi lægger meget vægt på at kattene er imødekommende og kælne. Og derudover selvfølgelig sunde og raske.
Vi bestræber os også på at bevare og tilføre størrelse til vores katte, da vi mener racen bør have sin oprindelige størrelse.
Det vil betyde at blå hunner kan veje op til ca.7 kg og hanner ca.9 kg
Vi ønsker også størrelse på vore andre farver, hvorfor vi har investeret i katte med disse muligheder. Indtil videre ser missionen ud til at lykkes - vi har fået en endog meget stor cremedreng fra vores chokolade par, og vores første sølv kuld tegner også godt.

Vi bruger meget tid på at nusse og lege med vores katte, som selvfølgelig bor i huset med os.
Der er næsten altid nogen hjemme, hvorfor vores katte er "noget" forkælede..

Vi overrender ikke udstillinger. Dette skyldes primært, at det er meget svært at kombinere vores profesionelle musikerliv, som ofte inkludere weekends, med udstillingsdatoer

Vi sælger kun til hjem, hvor vi er sikre på, at vore katte får det dejligt, hvorfor evt.købere må forvente en del spørgsmål fra vores side. Det er kun fordi vi vil sikre vores "børn" - Købere er selvfølgelig også velkomne til at "bombardere" os  Bare skyd løs!

"Hav det godt, og ikke skidt !
Alexander,Jakob og Grith
"